Mere estisk end nogensinde | Festivalanmeldelse
Klassisk
Andrew Mellor
22.07.2020
Pärnu Music Festivals tiårs jubilæum blev realiseret mod alle odds.
Siden 2010 har dirigenten Paavo Järvi og hans familie samlet orkestermusikere til en sommerfestival i Pärnu, en badeby ved Østersøen, der er elsket af bedrestillede estere, finnere, lettere og russere. I år hang COVID-19 som en sort sky over festivalen, og det lignede en aflysning af tiårs jubilæet.
Det ville Paavo Järvi dog ikke finde sig i. Han ventede indtil sidste øjeblik, før han præsenterede et reduceret program, der på trods af færre koncerter alligevel er en af de største klassiske musikfestivaler i Nordeuropa denne usædvanlige sommer. Der var seks orkesterkoncerter på programmet (med fire forskellige orkestre) og adskillige kammerkoncerter samt masterclasses og workshops.
Stik mod alle odds lykkedes det Järvi at samle sit paneuropæiske, estiske festivalorkester.
»Det er utroligt, at I alle er her«, sagde Järvi, da han mødte musikerne på scenen i Parnü Concert Hall til den første prøve. De kastede sig straks over en gennemspilning af Mendelssohns 1. Symfoni – hurtigt, hidsigt og begejstret.
»Der er nogle rolige passager i symfonien«, sagde Järvi efter de sidste toner var ebbet ud, »men bare rolig, vi finder dem senere«. Han vidste, at musikere var desperate efter at spille.
Estonian Festival Orchestra er med tiden blevet et af de mest interessante europæiske orkestre, og de lød meget virtuose og refleksive i Pärnu. Orkestrets medlemmer tæller musikere fra nogle af de førende orkestre i Europa, men en positiv effekt af COVID-19 var, at der var langt flere estiske musikere repræsenteret end nogensinde før. Og det har været målet på langt sigt: at bringe lokale musikere op på et højere niveau. Så på underlig – men logisk – vis betød rejsebegrænsningerne, at den reorganiserede festival i år var mere estisk end nogensinde før, med musik af Erkki-Sven Tüür, Tõnu Kõrvits og Lepo Sumera. Vi hørte estiske solister, og til én koncert optrådte ikke mindre end syv estiske dirigenter.
Dirigenterne (der var faktisk ni, men den ene var fra Sydafrika og en anden tysk) var en del af Järvi-familiens dirigentmasterclass. Dirigenttalenterne var alle dygtige, men to tiltrak sig mere opmærksomhed end de øvrige og formåede at kommunikere deres idéer med autoritet. Hold øje med Ingrit Malleus, hvis Mozart-program var fuld af detaljer, form og formål. Den sydafrikanske dirigent Xandi van Dijk gjorde også et godt indtryk i Tüürs Violinkoncert nr. 2, strålende spillet af estiske Triin Ruubel.
Ved to af de andre koncerter stod det lysende klart, at familien Järvis og deres Pärnu-projekt har en reel indvirkning på den næste generation af estiske musikere. Under Kristjan Järvis ledelse lød Järvi Academy Orchestra charmerende og arbejdsomt, men den fineste opførelse under mit ophold i badebyen var med Paavo Järvi og Tallinn Chamber Orchestra, der ser yngre ud for hver gang, jeg oplever dem. Koncerten startede med en revisionistisk fremførelse af Arvo Pärts ‘Cantus in Memoriam Benjamin Britten’, der bedst kan beskrives som hårdtslående og trodsig, hvilket var passende til åbningen af en festival, der næsten ikke blev til noget. Derefter fulgte en opførelse af Beethovens klaverkoncert nr. 1 (med solist Kalle Randalu / foto top ) og symfoni nr. 1, der ville have imponeret ethvert kammerorkester i verden. Symfonien blev spillet årvågent, modigt og med en naturlig fornemmelse for detaljen.
Andrew Mellor
22.07.2020
Pärnu Music Festivals tiårs jubilæum blev realiseret mod alle odds.
Siden 2010 har dirigenten Paavo Järvi og hans familie samlet orkestermusikere til en sommerfestival i Pärnu, en badeby ved Østersøen, der er elsket af bedrestillede estere, finnere, lettere og russere. I år hang COVID-19 som en sort sky over festivalen, og det lignede en aflysning af tiårs jubilæet.
Det ville Paavo Järvi dog ikke finde sig i. Han ventede indtil sidste øjeblik, før han præsenterede et reduceret program, der på trods af færre koncerter alligevel er en af de største klassiske musikfestivaler i Nordeuropa denne usædvanlige sommer. Der var seks orkesterkoncerter på programmet (med fire forskellige orkestre) og adskillige kammerkoncerter samt masterclasses og workshops.
Stik mod alle odds lykkedes det Järvi at samle sit paneuropæiske, estiske festivalorkester.
»Det er utroligt, at I alle er her«, sagde Järvi, da han mødte musikerne på scenen i Parnü Concert Hall til den første prøve. De kastede sig straks over en gennemspilning af Mendelssohns 1. Symfoni – hurtigt, hidsigt og begejstret.
»Der er nogle rolige passager i symfonien«, sagde Järvi efter de sidste toner var ebbet ud, »men bare rolig, vi finder dem senere«. Han vidste, at musikere var desperate efter at spille.
Estonian Festival Orchestra er med tiden blevet et af de mest interessante europæiske orkestre, og de lød meget virtuose og refleksive i Pärnu. Orkestrets medlemmer tæller musikere fra nogle af de førende orkestre i Europa, men en positiv effekt af COVID-19 var, at der var langt flere estiske musikere repræsenteret end nogensinde før. Og det har været målet på langt sigt: at bringe lokale musikere op på et højere niveau. Så på underlig – men logisk – vis betød rejsebegrænsningerne, at den reorganiserede festival i år var mere estisk end nogensinde før, med musik af Erkki-Sven Tüür, Tõnu Kõrvits og Lepo Sumera. Vi hørte estiske solister, og til én koncert optrådte ikke mindre end syv estiske dirigenter.
Dirigent Ingrit Malleus og Järvi Academy Youth Symphony Orchestra
Foto: Kaupo Kikkas
Dirigenterne (der var faktisk ni, men den ene var fra Sydafrika og en anden tysk) var en del af Järvi-familiens dirigentmasterclass. Dirigenttalenterne var alle dygtige, men to tiltrak sig mere opmærksomhed end de øvrige og formåede at kommunikere deres idéer med autoritet. Hold øje med Ingrit Malleus, hvis Mozart-program var fuld af detaljer, form og formål. Den sydafrikanske dirigent Xandi van Dijk gjorde også et godt indtryk i Tüürs Violinkoncert nr. 2, strålende spillet af estiske Triin Ruubel.
Ved to af de andre koncerter stod det lysende klart, at familien Järvis og deres Pärnu-projekt har en reel indvirkning på den næste generation af estiske musikere. Under Kristjan Järvis ledelse lød Järvi Academy Orchestra charmerende og arbejdsomt, men den fineste opførelse under mit ophold i badebyen var med Paavo Järvi og Tallinn Chamber Orchestra, der ser yngre ud for hver gang, jeg oplever dem. Koncerten startede med en revisionistisk fremførelse af Arvo Pärts ‘Cantus in Memoriam Benjamin Britten’, der bedst kan beskrives som hårdtslående og trodsig, hvilket var passende til åbningen af en festival, der næsten ikke blev til noget. Derefter fulgte en opførelse af Beethovens klaverkoncert nr. 1 (med solist Kalle Randalu / foto top ) og symfoni nr. 1, der ville have imponeret ethvert kammerorkester i verden. Symfonien blev spillet årvågent, modigt og med en naturlig fornemmelse for detaljen.
Comments